Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Astralis bliver næsten halveret på børsen efter afnoteringsforslag

11/7 15:15

Astralis dykker 48,3 pct. til 0,894 kr., efter at det danske e-sportsselskab, der står bag det danske Counter Strike-hold Astralis, forslår en afnotering fra minibørsen First North.

E-sportsselskabet har tirsdag over middag indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med et forslag om at afnotere selskabet fra First Norths vækstbørs.

Selskabet gik på børsen i december 2019 til en kurs på 8,95 kr. og aktien er dermed faldet 90 pct. siden børsdebuten.

Likviditeten i aktien er meget begrænset, hvilket betyder, at der er begrænset værdi for både selskabet og dets aktionærer ved at være noteret på en offentlig markedsplads, skriver Astralis.

At være et børsnoteret selskab medfører også betydelige omkostninger, og selskabets bestyrelser vurderer, at der kan spares mere end 2 mio. kr. om året i årlige direkte omkostninger og yderligere 1 mio. kr. i indirekte årlige omkostninger.

Astralis vil holde den ekstraordinære generalforsamling den 8. august.

.\\˙ MarketWire