Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarians konkurrenter får RSV-vaccine godkendt til spædbørn i USA

18/7 06:34

Sanofi og Astrazeneca har mandag modtaget de amerikanske sundhedsmyndigheders, FDA's, godkendelse af en RSV-vaccine, Beyfortus, til brug i nyfødte og spædbørn. Godkendelsen omfatter børn i alderen op til 24 måneder.

Det oplyser de to koncerner i en pressemeddelelse.

Godkendelsen kommer i kølvandet af, at et ekspertpanel under FDA i juni anbefalede det. De i alt 21 rådgivere anbefalede enstemmigt anvendelsen af RSV-vaccinen på både nyfødte og spædbørn. Rådgiverne fremhævede særligt vaccinens sikkerhedsprofil.

Danske Bavarian Nordic udvikler også en vaccine mod RSV, der er en luftvejssygdom. Der ventes i den forbindelse data fra et fase 3-forsøg, med voksne, i løbet af sommeren i år.

I USA er RSV 16 gange oftere årsag til indlæggelse af spædbørn end influenza, oplyser Sanofi og Astrazeneca, og 590.000 tilfælde af RSV kræver hvert år medicinsk behandling i landet.

.\\˙ MarketWire