Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Adobe går grøn dag i møde på løftet anbefaling

31/7 13:58

Adobe stiger 2,7 pct. til 543,10 dollar i det amerikanske formarked, efter at analytiker Keith Weiss fra Morgan Stanley ser aktien stige yderligere 25 pct. i løbet af det næste år.

Det amerikanske finanshus hæver i samme ombæring anbefalingen til "overvægt" fra "ligevægt", skriver Bloomberg News.

Softwareproducenten er allerede steget 57 pct. i år, idet den er drevet frem af selskabets strategi for kunstig intelligens, AI, og Keith Weiss ser aktien stige til 660 dollar, hvilket er tæt på alle tiders rekordnotering i 688,37 dollar.

- Større klarhed om AI-aktiverede produkter og køreplanen for indtægtsgenerering øger vores tillid til at accelerere den kreative cloud-vækstmotor, skriver Weiss i ifølge Bloomberg News.

Aktien har især haft vind i sejlene med en fremgang på 40 pct. siden slutningen af maj, hvor softwarekoncernen, som blandt andet producerer Photoshop, gav investorerne et glimt af dets AI-strategi.

.\\˙ MarketWire