Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Britisk regering varsler udstedelse af hundredvis af nye olie- og gaslicenser

31/7 15:13

Der vil blive udstedt i "hundredvis" af nye gas- og olielicenser i Nordsøen for at sikre energiforsyningerne, oplyser den britiske regering mandag. Samtidig sigter man fortsat mod nuludledning af CO2 i 2050.

Meldingen fra det konservative regeringsparti har fået både miljøaktivister og oppositionen op af stolene, og fra oppositionspartiet Labour lyder det, at partiet - der står til at overtage magten ved valget næste år - siger, at det ikke har tænkt sig at udstede borelicenser i Nordsen, skriver Reuters.

- Investeringer i Nordsøen vil fortsat åbne for nye projekter, beskytte arbejdspladser, reducerer udleding og polstre den britiske økonomi, siger den britiske premierminister, Rishi Sunak.

Fremgangsmåden er at lave "en mere fleksibel ansøgningsproces" i forbindelse med licensanmodninger, som stadig ville være underlagt klimakrav for reduktion af udledning af CO2.

- Regeringen tager nu skridt for at bremse det hurtige fald i den indenlandske produktion af olie og gas, hvilket vil sikre vores indenlandske energiforsyning og reducere afhængigheden af fjendtlige stater, siger premierministeren.

Meldingerne løfter sammen med en positiv udvikling for olieprisen flere London-noterede olieselskaber heriblandt Serica Energy, der stiger 6,8 pct., hvilket er 10. dag i streg med fremgang. Harbour Energy stiger 4,3 pct. og Energean Energy løftes 3,0 pct.

Finanshuset Redburn fremhæver, at regeringen lægger en mere pragmatisk linje for reguleringen af sektoren.

.\\˙ MarketWire