Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab vil investere tungt i AI siger topchefen

4/8 10:57

Kunstig Intelligens, AI, er i den grad på radaren hos Genmab, der investerer tungt i de nye muligheder i forventning om, at det blandt andet vil kunne forkorte vejen til markedet for nye lægemidler.

- Det er en vores væsentligste prioriteter. Vi mener, at AI og adgang til mere information digitalt kan hjælpe os i alle dele af vores forretning, lige fra det tidlige stadie, hvor vi vælger targets, til at gennemføre bedre kliniske studier og til at kommercialisere lægemidlet på mere elegant vis, siger Jan van de Winkel, topchef i Genmab, til MarketWire.

Han venter, at en lang række processer i Genmabs lægemiddeludvikling vil blive ændret i de kommende år, i takt med at kunstig intelligens vinder indpas.

- Vi vil sandsynligvis i de første år køre processerne parallelt med de eksisterende processer, som vi ved virker rigtigt godt for os. Men det er en nøgleprioritet, og det gælder også translationel forskning. Vi investerer mere og mere i at lære mere fra de tidlige patientdata, for at kunne positionere lægemidlerne meget skarpere og effektivt i kliniske studier, så de kan bringes hurtigere på markedet, siger Jan van de Winkel.

Han peger på, at Epcoritamab netop er blevet lanceret i USA mod lymfekræft, mindre end fem år efter, at den første patient blev doseret.

- Det er verdensrekord, og vi mener faktisk, at vi vil kunne gøre det endnu bedre med nogle af vores programmer fremover. Og her vil AI og adgang til digital information spille en stor rolle, siger Jan van de Winkel.

Som eksempel på, hvordan AI kan hjælpe, nævner Jan van de Winkel muligheden for, at kunstig intelligens udpeger de rette centre og områder, hvor der vil være patienter at rekruttere til de kliniske studier.

Derved kan patientrekrutteringen blive langt mere effektiv, så de kliniske studier kan gennemføres hurtigere og mere effektivt, hvorefter lægemidlet forhåbentligt kan komme hurtigere på markedet.

- Og potentielt kan det også give mere konkurrencedygtige priser, siger Jan van de Winkel.


.\\˙ MarketWire