Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk jobskabelse skuffer i juli - men høje lønstigninger holder ved

4/8 14:39

Den amerikanske beskæftigelsesrapport viser, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 187.000 personer i juli.

Det var dermed en mindre fremgang end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 200.000 personer ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Samtidig er tallet for juni blevet nedrevideret til en jobskabelse på 185.000 fra tidligere rapporteret 209.000. Dermed er der altså slet ikke så meget gang i arbejdsmarkedet, som økonomerne umiddelbart havde troet.

Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 172.000 ansatte i juli mod en ventet stigning på 180.000.

Her er tallet for juni nedrevideret til en jobskabelse på 128.000 fra tidligere oplyst 149.000.

Samlet faldt arbejdsløsheden alligevel til 3,5 pct. fra 3,6 pct. i juni. Økonomerne havde ventet et uændret niveau for arbejdsløsheden.

Timelønningerne steg i gennemsnit med 4,4 pct. i juli på årsbasis. Her var der af økonomerne ventet en lønfremgang på 4,2 pct., efter at lønningerne i juni voksede 4,4 pct.

.\\˙ MarketWire