294.000 borgere betalte mere eller mindre frivilligt 1,94 milliarder kroner til Gældsstyrelsen i 2022.

Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Pengene blev enten trukket i borgernes løn eller betalt, efter at Gældsstyrelsen havde varslet om, at pengene vil blive trukket.

- Enhver skal svare sit. Skylder man penge til det offentlige, så skal man betale.

- Når Gældsstyrelsen løbende kan trække flere skyldnere i løn – i 2022 for rekordhøje to milliarder kroner – så viser det, at vi er på vej i den rigtige retning på gældsområdet, siger skatteminister Jeppe Bruus (S) i meddelelsen.

Inddrivelsessystemet, der trådte i kraft i 2018, fungerer på den måde, at det tilbageholder en procentdel af borgerens løn.

Inden da har borgeren modtaget en varsling om, at hvis gælden til det offentlige ikke bliver betalt, så trækkes pengene.

Ifølge skatteministeren skal alle, der skylder penge afdrage på deres gæld uanset typen af deres gæld eller deres indkomst.

- Det er vigtigt for alle dem, som troligt betaler, at man ikke bare kan have gæld til det offentlige uden at betale af på den, siger skatteministeren.

Til efteråret træder nye regler i kraft, der er besluttet af et bredt flertal i Folketinget.

De nye regler betyder, at borgere med de højeste indkomster fremover kan blive trukket op til 60 procent af deres indkomst, hvor det tidligere var 40 procent.

For borgere med de laveste indkomster er procentdelen tre eller fire, alt afhængig af om borgeren har forsørgerpligt eller ej.

Tidligere har det været muligt for Gældsstyrelsen at trække 400 kroner om måneden fra denne gruppe. Det var udvalgte gældstyper så som parkeringsafgifter og afgifter til trafikselskaber.

Siden 2018 har Gældsstyrelsen inddrevet 4,9 milliarder kroner.

/ritzau/