Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tivolis forretning blomstrer på trods af nedgang af svenske og norske turister

14/8 11:24

(Opdateres)

Tivoli har haft det bedste andet kvartal nogensinde og sætter tilmed omsætningsrekord i juli på trods af det regnfulde vejr og nedgangen af gæster fra Sverige og Norge.

- Helt grundlæggende har vi set nogle gæster, der er taget i Tivoli på trods af vejret. I forhold til Norge og Sverige, så er der en stor nedgang af turister derfra i forhold til sidste år, men for Tivolis vedkommende er det blevet kompenseret ved fremgang fra en række andre lande, herunder USA, Tyskland og England blandt andet, siger Susanne Mørch, aministrerende direktør i Tivoli.

Tivoli har i andet kvartal haft en omsætning på 354,1 mio. kr. mod 335,7 mio. kr. i samme periode sidste år og et resultat efter skat på 40,1 mio. kr. mod 32,4 mio kr.

Gæsterne, der har besøgt forlystelsesparken i juli, bruger i gennemsnittet lidt flere penge end normalt, oplyser Susanne Mørch.

- Forbruget per gæst er en lille smule højere på gennemsnittet, men det varierer utrolig meget afhængigt af, hvad det er for en dag, og hvad vi har på programmet, siger administrerende direktør i Tivoli Susanne Mørch.

Tivoli fastholder forventningerne til 2023, på trods af et rekordgodt andet kvartal. Det skyldes en generelt usikkerhed på markedet, som Tivoli har valgt at reagere på.

- To af vores store markeder, Sverige og Norge, skulle vi gerne se komme lidt mere tilbage, eller i hvert fald responderer på nogle af de tiltag, som vi kommer til at gøre. Men samtidig må jeg også sige, at vi gør nogle meget store investeringer i vores sæsoner, der kommer nu, siger Susanne Mørch.

.\\˙ MarketWire