Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Tivoli, Novo Nordisk og TDC

15/8 06:32

BØRSEN

NY TOPCHEF FOR ENERGI DANMARK LOVER ÅBENHED OM FORRETNINGSMODEL

Energi Danmark, der har været i vælten for lukrative bonusaftaler, har fundet ny topchef. Hun skal nu stå i spidsen for en ny strategi. (Forside, side 2)

SALLING GROUP SÆTTER GANG I LEVERING AF DAGLIGVARER

Efter en spareøvelse i begyndelsen af året er landets største dagligvarekoncern nu klar med sin nye løsning inden for hjemmelevering. (Side 4)

PUTIN GÅR EFTER EJERSKABET AF RUSSISKE DATTERSELSKABER

Udenlandske selskaber, der forsøger at vriste sig fri af Rusland, skal forholde sig til en fortsat stærkt voksende matrix af love og dekreter. Senest en lov, der piller ved selve ejerskabet af et selskab. (Side 8)

BLØDENDE RUBEL ØGER PRES PÅ RUSLANDS ØKONOMI

Rublen er faldet 25 pct. alene i år, og der går nu over 100 rubler på én dollar. Det skader den russiske købekraft og kan sende inflationen i vejret. (Side 9)

PRODUKTIVITETEN ER BÅRET AF NOVO OG RESTEN AF SEKTOREN

Produktiviteten stiger i Danmark, men over halvdelen af fremgangen er drevet af medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen. (Side 10)

TIVOLI LANDER REKORDOMSÆTNING

Konsekvenserne af høj inflation og stigende renter har været langt mildere, end forlystelsesparken Tivoli i København havde frygtet forud for den nye sæson. Både omsætning og overskud er vokset i andet kvartal. (Side 11)

BANKER HAR SVÆRT VED AT OVERHOLDE KLOKKEKLARE REGLER

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) og Nationalbanken bakker op om Finanstilsynets jagt på banker, der ikke giver kunderne adgang til basale konti. (Side 15)

CHEFØKONOM HOS T. ROWE PRICE SER GÆLDSPUKKEL UDLØSE STORT AKTIEDYK

Stor offentlig gæld og høje renter i USA vil udløse aktiedyk, og investorer vil øge skepsis over for gæld efter Fitchs melding. Hverken aktie- eller rentemarkedet har taget højde for, at der kan komme finanspolitiske stramninger, vurderer cheføkonom hos kapitalforvalteren T. Rowe Price. (Side 16)

BERLINGSKE BUSINESS

TOPCHEFER SKAL RÅDGIVE REGERINGEN OM GLOBALE RISICI

Krigen i Ukraine og rivaliseringen mellem USA og Kina skaber globale spændinger, som har negativ effekt på dansk erhvervsliv. Et nyt erhvervslederforum skal hjælpe erhvervsminister Morten Bødskov og regeringen med at navigere i en ny, mere risikabel verdensorden. (Forside, side 4-5)

STIGNING I SVENSK EKSPORT TIL LANDE OMKRING RUSLAND VÆKKER MISTANKE

Den svenske eksport til Ruslands nærområde er skudt i vejret, nogenlunde samtidig med at sanktioner ramte Rusland. Udviklingen bliver fulgt, fortæller tilsynsmyndigheden for svensk våbeneksport. (Side 6)

DYRERE INTERNET OG BILLIGERE ENERGI GIVER FLERE PENGE I KASSEN HOS TDC NET

Danmarks største ejer af mobil- og telenet arbejder videre med planerne om at trække stikket til det landsdækkende fastnet og åbner for forskellige priser på kabel-tv-nettet fra næste år. (Side 7)

GÆSTER STRØMMER TIL TIVOLI TRODS HISTORISK VÅD SOMMER

Tivoli har i andet kvartal omsat for 354 mio. kr. Det er aldrig set højere for den periode. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ULOVLIG FINTE KAN BRINGE LAURITZ-KUNDER I KLEMME

De Lauritz-kunder, der har fået deres tilgodehavender udbetalt i andre auktionsvarer, risikerer at skulle aflevere værdien tilbage igen. Den slags trylleslag til at fjerne gæld er nemlig ikke lovlige. (Forside, side 7)

SMARTBOX GROUP KØBER DANSKE TRUESTORY

Ejerne af Truestory har fået et tocifret millionbeløb for virksomheden, der i fjor lavede rekordomsætning. (Side 12)

NOVO NORDISK HEGNER KUNSTIG INTELLIGENS INDE

Novo Nordisk har introduceret sin egen udgave af ChatGPT for at stille medarbejdernes appetit og samtidig bevare den fulde kontrol. It-direktør kalder teknologien en vaskeægte ”gamechanger”. (Side 14)

KINESISKE LEDERE PLEJER HOVEDPINEN I BADEBYEN BEIDAIHE

Den sure stemning omkring den kinesiske økonomi er tiltaget, men måske et politisk topmøde kan vende den negative spiral. (Side 16)

.\\˙ MarketWire