Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Asiatiske investorer tilbage på banen efter amerikanske stigninger

22/8 06:46

Pæne plusser i de amerikansk aktier og i teknologisegmentet i særdeleshed mandag lokker tirsdag de asiatiske investorer ud af de huller, hvor de har gemt sig under den mere end ugelange aktienedtur i regionen.

I Hongkong er der optimisme for første gang efter syv dage med gentagne fald i Hang Seng-indekset, og i Japan får de store virksomheder glæde af en svækket yen.

De amerikanske aktiefutures gør ikke meget væsen af sig, men indikerer små kursfald under 0,1 pct. i de tre dominerende aktieindeks i New York senere på dagen.

Samtidig stiger MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan med 0,4 pct.

I Tokyo var der stigninger fra morgenstunden efter et plus i det amerikanske tech-segment på 1,6 pct. mandag. Samtidig puster en svag japansk yen til den positive risikostemning.

- Men en vent-og-se-stemning forventes efter den første købsrunde, i betragtning af at Federal Reserve-topchef Jerome Powell skal tale på fredag, skriver Mizuho Securities i et notat ifølge AFP.

Nikkei 225-indekset stiger 0,7 pct., og også Topix-indekset øger 0,7 pct.

På de kinesiske markeder boblede optimismen fra morgenstunden, men gassen er gået af ballonen og markedet vendt rundt.

Shanghai Composite falder 0,8 pct., og CSI 300 dykker 0,3 pct, mens Hang Seng-indekset i Hongkong samtidig har fået reduceret et plus på 0,8 pct. til blot 0,2 pct.

På de øvrige markeder er der en gevinst i Taiex-indekset i Taiwan på 0,5 pct., og Kospi-indekset i Seoul øger 0,4 pct., mens Singapores Strait Times-indeks handles med et minus på 0,1 pct,

Sydneys ASX-indeks står til at lukke med en lille gevinst på 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,8
Topix+0,8
Hongkongs Hang Seng+0,2
China Shanghai Composite-0,8
China CSI 300
-0,3
Taiwan Taiex+0,5
Sydkoreas Kospi+0,4
Indiens BSE Sensex+0,2
Singapores STI-0,1
Sydney ASX 200+0,1

.\\˙ MarketWire