Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ryanair genåbner base i København

22/8 12:57

Ryanair genåbner til december sin base i Københavns Lufthavn. Det oplyser selskabet tirsdag på et pressemøde.

To fly kommer til at have deres faste plads i lufthavnen, og dermed kan det irske lavprisselskab bedre servicere tidligere og sene flyvninger ud og ind af lufthavnen

Ryanair har tidligere haft base i København tilbage i 2015, men kun for en kort overgang.

Fagforeningerne FPU og LO iværksatte nemlig blokader mod selskabets flyvninger, fordi Ryanair ikke have tegnet dansk overenskomst.

Som modsvar gik det irske selskab i Arbejdsretten for at få blokaderne kendt ulovlige. Arbejdsretten gav dog fagforeningerne medhold, og efterfølgende valgte Ryanair at lukke basen ned igen.

I 2021 åbnede Ryanair en base i Billund og indledte forhandlinger med Dansk Metal om en ny overenskomst.

Og 31. januar indgik Malta Air - der er et datterselskab af Ryanair - for første gang nogensinde i Danmark en overenskomstaftale med et fagforbund.

/ritzau/