Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Feds Barkin: Ændring af inflationsmål kan skade Feds troværdighed

22/8 15:15

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, kan miste troværdighed, hvis den begynder at ændre inflationsmålene midtvejs.

Det vurderer direktør for centralbankafdelingen i Richmond, Thomas Barkin, ved en begivenhed arrangeret af Danville Pittsylvania County Chamber of Commerce i Danville, Virginia, ifølge Bloomberg News.

De fleste centralbanker har et mål på omkring 2 pct. for inflationen, siger han og slår til lyd for at fastholde målet.

Richmond Fed-chefen, som ikke er stemmeberettiget i centralbankens renteudvalg, ser ikke stor sandsynlighed for en dyb recession, hvis der overhovedet bliver tale om en.

- Mindre forskydning i arbejdsstyrken på grund af stærk efterspørgsel efter frontlinjearbejdere, latent efterspørgsel fra forbrugere efter udbudsbegrænsede varer som biler samt konservative tiltag fra virksomheders side til at styre lagerbeholdningen bør mindske alvorligheden af recessionen, selv hvis den dukker op, siger Thomas Barkin.

Barkin gentager også meldinger han også fremlagde den 3. og 8. august, om at den større ende ventede afmatning i inflationen i juni kan være en indikation om, at den amerikanske økonomi kan få en "blød landing", hvor den vender tilbage til prisstabilitet uden en skadelig recession.

.\\˙ MarketWire