Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Andelskassers Bank løfter basisindtjening 77 pct. drevet af renteposter

23/8 08:19

Danske Andelskassers Bank, DAB, har haft stor resultatmæssig fremdrift i første halvår, hvor særligt stigende nettorenteindtægter har drevet udviklingen.

Basisindtjeningen for halvåret opgøres til 122,3 mio. kr., hvilket er 77,6 pct. mere end i samme periode året før.

- Stigningen skyldes primært udviklingen i nettorenteindtægterne som følge af effekterne af Nationalbankens renteforhøjelser samt bankens gennemførte renteforhøjelser på ud- og indlån, skriver banken i sit halvårsregnskab onsdag.

Gebyrindtægterne er modsat faldet med 10,6 pct., hvilket skyldes afmatningen på boligmarkedet og uroen på de finansielle markeder med faldende indtægter fra formueforvaltning.

Samlet er posten nettorente- og gebyrindtægter steget til 373 mio. kr. i første halvår fra 311 mio. kr. i samme periode sidste år.

Nedskrivningerne udgør en udgift på 14 mio. kr. mod en indtægt på 4 mio. kr. sidste år.

- Nedskrivningerne er fortsat på et lavt niveau grundet stærk kreditkvalitet i bankens udlånsportefølje, men påvirket af forventningen om afmatning i økonomien og usikkerheder i forbindelse med de geopolitiske spændinger, skriver banken.

Resultatet før skat var på 143,5 mio. kr. for første halvår 2023 mod 34,5 mio. kr. i samme periode sidste år.

Banken fastholder de forventninger, som den opjusterede til 31. marts. Dermed ventes fortsat en basisindtjening på 200-240 mio. kr. og et resultat før skat på 205-265 mio. kr.


Tabel over Danske Andelskassers Banks regnskab for første halvår af 2023:

Mio. kr.
H1 2023
H1 2022
FY 2022
Netto rente- og gebyrindtægter
372,9
311,1
613,3
Kursreguleringer
35,8
-38,7
-28,3
Nedskrivninger på udlån og tilgod.
14,6
-4,4
-29,6
Resultat før skat
143,5
34,5
145,1
Resultat efter skat
127,7
30,3
149,3

Bankens forventninger til 2023:

Mio kr.
Ved Q2 2023
Før Q1 2023
Resultat før skat
205-265
205-265
Basisindtjening200-240
200-240

.\\˙ MarketWire