Tabene lader fortsat vente på sig hos Sydbank, som i andet kvartal og for første halvår igen kan se en indtægt på posten for nedskrivninger.

En fortsat høj beskæftigelse og generelt stærke erhvervskunder holder tabene nede, vurderer Sydbanks administrerende direktør, Karen Frøsig.

- Nedskrivninger i en bank er i sagens natur jo en udgift, men nu har det været en indtægt for os de sidste 13 kvartaler eller sådan noget. Det er selvfølgelig en mindre indtægt nu, end det har været tidligere, men vi tilbagefører stadigvæk.

- Man kan lave mange fine teser, komme med mange fine modeller og læse rigtigt mange lærebøger, men så længe folk er i beskæftigelse, så går økonomien godt, siger Karen Frøsig om udviklingen.

NEDSKRIVNINGER UDGØR INDTÆGT

For første halvår udgør nedskrivningerne en indtægt på 16 mio. kr. sammenlignet med en indtægt på 84 mio. kr. i samme periode sidste år.

Ses alene på andet kvartal var der tale om en indtægt på 6 mio. kr., hvor analytikerne havde ventet en udgift på 15 mio. kr.

Men hvornår kommer tabene så?

- De kommer en dag, jeg ved ikke hvornår, det er der jo ingen af os, der ved. Vi har alle sammen troet, at de ville komme, og jeg har jo i min prognose for indeværende år skrevet, at jeg forventer tab, siger Karen Frøsig.

Trods indtægten på nedskrivningsposten for første halvår fastholder Sydbank forventningen om, at "nedskrivningerne forventes at udgøre en mindre udgift" for hele året.

Er der noget der har ændret sig, når I ser mere detaljeret på kreditrisiciene?

- Jeg kan love dig, at vi lyser med alt, hvad vi har af redskaber ned i kreditbogen. Vi kan godt se, at der måske er nogen erhvervskunder, der tjener en lille smule mindre, end de havde regnet med, men de har stadigvæk nogle pæne positive afkast.

- Vi synes faktisk at vores erhvervskunder er rigtigt stærke, hvis vi ser det over en bred kam. Der er selvfølgelig altid sektorer, for eksempel inden for bygge og anlæg, hvor der særligt er nogle mindre spillere, der er kommet lidt galt afsted, siger Karen Frøsig.

I forhold til udviklingen i økonomien fremadrettet afhænger meget af udviklingen i inflationen og af centralbankernes ageren i forhold til at få presset ned ned.

ET KÆMPE EKSPERIMENT

Hvordan Karen Frøsig forholder sig til den seneste udvikling i inflationen kalder hun et "rigtigt svært spørgsmål".

- Det, der virkelig bekymrer mig ved de her ting, er, at det, vi ser effekterne af, er nogle indgreb, man lavede fra centralbankerne, som man er i færd med at rulle tilbage.

- Det med, at man har gjort så mange syntetiske indgreb i økonomien, det gør det svært at forudsige, hvordan det vil reagere, siger Karen Frøsig.

En bekymring kan være, at centralbankerne kommer til at stramme pengepolitikken for hårdt, så økonomien falder i recession.

- Det er da en frygt, vi alle sammen har, men det er da en frygt, vi har, fordi tingene bliver svære at gennemskue, når man gør noget, som jeg synes var et kæmpe eksperiment, siger Karen Frøsig og henviser til de negative renter, som centralbankerne indførte og fortsatte med i lang tid.

- Man blev ved i meget, meget lang tid og pumpede likviditet ud. Jeg har ikke læst nogen lærebøger, hvor der stod noget om, hvordan tingene skal reagere på det - og heller ikke om, hvordan man ruller sådan noget tilbage, siger Karen Frøsig.

.\\˙ MarketWire