Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ALK-Abelló overrasker positivt på de fleste poster - tabletsalg i Europa skuffer igen

24/8 08:00

ALK-Abelló klarede sig bedre end ventet målt på såvel indtjening som omsætning i andet kvartal, hvor tabletsalget overordnet overraskede positivt. I Europa, hvor der har været vækstproblemer, er salget dog en smule lavere end ventet.

Allergivaccineselskabet omsatte samlet for 1135 mio. kr. i april, maj og juni, mens analytikere havde ventet et salg på 1108 mio. kr. ifølge estimater indsamlet blandt syv analytikere af ALK selv.

Året før omsatte ALK for 1045 mio. kr. i andet kvartal.

Væksten i lokal valuta blev 11 pct. mod ventet 7,5 pct.

Driftsresultatet, EBIT, blev et overskud på 97 mio. kr. mod et estimeret plus på 78 mio. kr. og et overskud på 49 mio. kr. i andet kvartal af 2022.

Ses isoleret på salget af de tabletbaserede vacciner, som har været i fokus, siden ALK sænkede sine forventninger til tabletsalget i april, så overrasker salget positivt på de internationale markeder, men skuffer i Europa.

Samlet endte tabletsalget på 547 mio. kr. mod ventet 515 mio. kr. og 480 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

Tabletsalget i Europa blev 361 mio. kr. mod ventet 370 mio. kr.

I Nordamerika solgte ALK tabletter for 47 mio. kr. mod ventet 50 mio. kr., mens tabletsalget på de internationale markeder blev 139 mio. kr. mod ventet 95 mio. kr.

ALK's resultat efter skat endte på 66 mio. kr. mod ventet 58 mio. kr. blandt analytikerne og 42 mio. kr. i samme periode sidste år.

For hele 2023 præciserer ALK sine forventninger til 2023 til midten af sit tidligere interval for omsætningsvæksten.

Der ventes nu en organisk omsætningsvækst på 8-10 pct. mod tidligere 7-11 pct. i lokal valuta. Forventningerne til overskudsgraden, EBIT-margin, er stadig 13-15 pct.

Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal af 2023.

Tabletsalget ventes stadig at vokse med 9-14 pct. i lokal valuta. Prognosen for væksten i tabletsalget blev i april sænket fra tidligere ventet op til 15 pct. på grund af svigtende salg i Europa.

ALK venter dog stadig, at tabletsalget i Europa vil tage til i andet halvår, så væksten på årsbasis bliver encifret.

Forventningerne til de frie pengestrømme er uændret at de vil være positive.

Forsknings- og udviklingsomkostningerne ses stadig lande på 600 mio. kr.

Tabel for ALK-Abellós regnskab for andet kvartal 2023:

Mio. kr.
Q2 '23:
Q2 '23(e):
Q2 '22:
FY '23(e):
FY '22:
Omsætning
1135
1108
1045
4854
4511
- SCIT/SLIT-dråber
423
416
380
1879
1748
- SLIT-tabletter
547
515
480
2303
2102
Andre produkter
165
177
185
673
661
EBITDA
157
141
107
928
708
EBIT
97
78
49
671
470
Nettoresultat
66
58
42
495
335

(e) = gennemsnitsestimater indsamlet og beregnet af ALK-Abelló blandt op til syv analytikere før regnskabet.

ALK-Abellós forventninger til 2023:

Mio. kr.
Ved Q2Ved Q1
17/4
Ved årsregnskab
Organisk salgsvækst i lokal valuta i %
8-10
7-11
7-11
7-11
Vækst i tabletsalg i %
9-14
9-14
9-14
op til 15
EBIT-margin i %
13-15
13-15
13-15
13-15
Forsknings og udviklingsomkostninger
600
600
-
600
Frie pengestrømme
positive
positive
-

positive



.\\˙ MarketWire