Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pund svækket efter aftagende britisk aktivitet - forventning til rentestigning fordampet

24/8 15:38

Pund er svækket torsdag overfor dollar, efter onsdagens svage aktivitetstal for den britiske aktivitet i august. Det har fået handlerne til at reducere forventningerne til en britisk renteforhøjelse.

Det skriver Reuters.

Torsdag eftermiddag koster et pund 1,2636 dollar mod 1,2720 dollar per pund torsdag morgen.

Onsdagens data viste også den langsomste vækst i produktionspriserne siden februar 2021. Og derfor mener markedet ikke, at det er nødvendig for den britiske centralbank, Bank of England, at hæve renterne så meget som tidligere antaget for at bringe inflationen tilbage til målsætningen på 2 pct.

Centralbanken har indtil videre hævet renten 14 gange siden december 2021, hvilket betyder til et 15-årigt højdepunkt på 5,25 pct.

Markedet indregner dog fortsat, at Bank of England vil hæve renten til 5,5 pct. på rentemødet i september.

- Tallene i går viste, at Storbritannien ikke er isoleret i forhold til den globale vækstafmatning, siger valutachef hos Monex Europe, til Reuters.

- Markederne er ved at omstille sig til den lavere vækst, hvilket får nogle af handlerne til at reducere hastigheden i Bank of Englands stramningscyklus, siger han.

Ifølge Reuters ventes den britiske ledende rente at i 5,50 pct. mod tidligere 5,75 pct., der var ventet i juli.

Fokus er nu rettet mod Federal Reserves tre-dages Jackson Hole Symposium, som begynder torsdag. Centralbankens viceguvernør, Ben Broadbent, ventes at give fingerpeg om centralbankens fremtidige vej for pengepolitikken, når han efter planen skal tale på lørdag.

.\\˙ MarketWire