Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kinesiske banker klar til at sætte realkreditrenten ned

29/8 14:21

Renten på kinesiske indlån skal ned for at sparke gang i forbruget.

Nogle af de statslige långivere er parat til at sænke de faste indlånsrenter med 10-25 basispoint, siger kilderne ifølge Bloomberg News.

Det er de statsejede banker Industrial & Commercial Bank of China og China Construction Bank, der er klar til at sætte indlånsrenterne ned senere i denne uge, hvilket vil være tredje gang i år, hvis det sker.

Lavere renter på indlån er et led i myndighedernes forsøg på at sætte gang i forbruget og få flere penge ind på aktiemarkedet.

Tidligere i dag kom det frem, at de kinesiske er klar til at sænke renten på billioner af yuan af udestående boliglån for første gang tid siden den globale finanskrise. Det sker for at støtte væksten i verdens næststørste økonomi.

Myndighederne vil have bankerne til at sænke boligejeres låneomkostninger på nogle af de 38.600 milliarder yuan svarende til 5300 milliarder dollar af eksisterende realkreditlån allerede tirsdag, oplyser kilder med kendskab til sagen.

People's Bank of China har ikke kommenteret sagen endnu, skriver Bloomberg.

I starten af ugen kom myndighederne med en række nye tiltag, der skal sætte gang i finansmarkederne. Blandt andet er stempelafgiften blevet sænket, mens det også er blevet gjort sværere for storaktionærer at sælge ud af store aktieposter.

.\\˙ MarketWire