Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB's Lagarde fastholder spænding frem mod rentemøde

4/9 16:57

Det er fortsat uvist, om Den Europæiske Centralbanks renteudvalg hæver eller fastholder renten på det næste rentemøde, der afsluttes 14. september.

Og handlere, der havde håbet på en flig af en indikation, da centralbankchef Christine Lagarde mandag holdt tale i London, kommer fortsat til at spejde langt efter et praj.

- Handling taler højere end ord, siger Christine Lagarde fra talerstolen ifølge Bloomberg.

Centralbanken har over det seneste år samlet hævet renten med 425 basispoint i et forsøg på at tæmme den tårnhøje inflation.

- Det er sket med på rekordtid, siger Christine Lagarde.

Målet er at nedbringe inflationen til 2 pct. på mellemlang sigt. I sidste uge afslørede tal for eurozonen, at inflationen aftog til 5,3 pct. i august mod 5,5 pct. måneden forinden.

Markedet ser ifølge Bloomberg 25 pct. sandsynlighed for, at ECB vil hæve renten med 25 basispoint til 4 pct. ved det kommende rentemøde. Det skal ses i forhold til en sandsynlighed på 60 pct. forud for, at inflationen i sidste uge viste sig at være let afkølet.

Christine Lagarde har tidligere udelukket, at renten på mødet vil blive sænket.

.\\˙ MarketWire