Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo fortsætter rekordhøst: Markedsværdien nærmer sig 3000 mia. kr.

5/9 17:22

Novo Nordisk fortsatte de positive takter tirsdag, hvor aktien satte kursrekord for anden børsdag i træk.

Med et plus på 1,0 pct. til kurs 1323,60 kr. tirsdag har det danske medicinalselskab nu en markedsværdi på 2962 mia. kr. fraregnet selskabets beholdning af egne aktier.

Dagens rekord er Novo Nordisks 27. rekord i år.

Fremgangen følger en periode med stor investorappetit på Novo og næsten daglig omtale af selskabets største supersællerter, diabetes 2-midlet Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy, der er baseret på samme virkemiddel - nemlig GLP-1-analogen Semaglutid.

I slutningen af sidste uge overtog Novo rollen som Europas mest værdifulde selskab fra den franske luksusvaregigant, LVMH.

Medregnes Novos beholdning af egne aktier er markedsværdien knap 2985 mia. kr.

Alletiders højdepunkt for Novo-aktien blev i øvrigt også nået tidligere tirsdag, hvor aktien ramte 1336 kr., og dermed passerede mandagens toppunkt på 1331,40 kr.

Siden nytår har Novo-aktien givet et afkast på næsten 43 pct.

.\\˙ MarketWire