Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab får sænket anbefaling og kursmål hos canadisk storbank

6/9 08:11

Genmab har fået sænket sin anbefaling til "sector perform" fra "outperform" hos det canadiske børshus RBC, der henviser til, at aktien i store træk nu afspejler fair værdi for selskabets produkter på markedet og sen-fase udviklingsportefølje.

Det skriver af Bloomberg News.

Analytiker Alistair Campbell skifter nu til en såkaldt "sum of the parts"-værdiansættelse for Genmab, der værdiansætter ved at lægge værdien af de enkelte forretninger sammen for mere præcist at fange værdien af biotekselskabets aktiver på tværs af livscyklussen.

Genmab forbliver ifølge RBC defineret af succesen for selskabets første produkt, Darzalex, og der advares om en afslutning af royalties for produktet i slutningen af årtiet.

Kursmålet er i samme ombæring skåret til 2900 kr. fra før 3300 kr.

Genmab-aktien faldt tirsdag 0,1 pct. til 2660 kr.

.\\˙ MarketWire