Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Norwegian flyver med 2,1 mio. passagerer i august og ser lovende måneder forude

6/9 08:37

Flyselskabet Norwegian fløj med over 2,1 mio. passagerer i august, som var en udfordrende måned med storm i Norge og tekniske udfordringer i det britiske luftrum.

Dermed er der sket et lille fald i passagerantallet siden den historiske måned i juli, hvor selskabet ramte 2,3 mio. passagerer. Der er dog tale om en vækst på 7 pct. fra august måned sidste år, og også de kommende måneder ser lovende ud.

Det fremgår af lavprisselskabets trafikstatistik onsdag morgen.

- Vores trafiktal for august er gode. Som efteråret nærmer sig, er vi glade for at se, at kunderne fortsætter med at booke rejser til mange af vores populære destinationer, og at forretningsrejsende er vendt tilbage efter sommeren, siger Geir Karlsen, topchef hos Norwegian, i en meddelelse.

- Vores slagskampagner for efteråret er blevet godt modtaget, og booking-momentum for de kommende måneder ser fortsat positiv ud, tilføjer han.

Belægningen, der beskriver antallet af sæder, der var flydt op under flyafgangene, var i august på 85,2 pct.

.\\˙ MarketWire