Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, Carlsberg og Ørsted

12/9 06:32

BØRSEN

BANKERNE HAR HÆVET DERES GEBYRER 14 PROCENT PÅ ET ÅR

Bankernes gebyrer har taget et gedigent prishop, og gebyrerne ligger nu blandt de ti prisgrupper, der er steget mest det seneste år ifølge nye tal fra Danmarks Statistik. Finans Danmark forklarer stigningerne med, at bankerne har fået flere udgifter til at efterleve reguleringskrav, samt at de skal kompenseres for en periode med lave renteindtægter. (Forside, side 6-7)

ATP HOLDER FAST I BAVARIAN NORDIC TRODS VACCINEFLOP

Trods skuffelser med vacciner mod rsv og covid har Bavarian Nordic vækstmuligheder, som får flere investorer til at holde fast. (Side 4)

AXCEL HYRER INVESTERINGSBANK – GØR KLAR TIL SALG AF FOTOFIRMA

Parløbet mellem Danmarks største kapitalfond, Axcel, og den højteknologiske kameravirksomhed Phase One nærmer sig sin afslutning. Axcel har engageret den internationale investeringsbank William Blair til at undersøge mulighederne for at sælge selskabet. (Side 9)

DØREN UD AF RUSLAND ER VED AT SMÆKKE I FOR DANSKE SELSKABER

Kompleksiteten er stigende, og prisen er blevet højere for de vestlige selskaber, der ønsker at forlade Rusland. (Side 10-11)

DANMARKS INFLATION FALDER KRAFTIGT

Den overordnede inflation faldt fra 3,1 pct. i juli til 2,4 pct. i august, når man sammenligner med samme måned sidste år. (Side 12)

EUROPAS STØRSTE ØKONOMI GÅR I RECESSION I ÅR

EU-kommissionen venter nu lavere vækst i Europa, og det skyldes i høj grad udviklingen i tysk økonomi, fremhæver økonomer. (Side 19)

ENERGIAKTIER I OPTUR PÅ STIGENDE OLIEPRISER

Både oliepris og energiaktier er steget markant de seneste måneder, og ifølge investorer peger det kun yderligere opad. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

NOVOS BRITISKE TOGT BANER VEJEN FOR DANSK IVÆRKSÆTTER-EVENTYR

Novo Nordisk lancerer nu vægttabsmedicinen Wegovy på det britiske marked, hvor efterspørgslen allerede langt overgår udbuddet. Den danske online-vægttabsklinik Embla er kommet gennem nåleøjet og får adgang til de dyre dråber, og det skaber et enormt britisk forretningspotentiale. (Forside, side 4-5)

HISTORISK RETSSAG I USA SKAL STÆKKE GOOGLES MAGT

De amerikanske myndigheder går i længe forberedt sag efter at sætte meget klare rammer op om, hvad teknologigiganterne får lov til. Sagen sammenlignes med historisk afgørelse mod Microsoft for 25 år siden. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NY CARLSBERG-TOPCHEF KRÆVER MERE TRYK PÅ FUSTAGERNE

Carlsbergs nye topchef vil have mere vækst i forretningen og et bryggeri, der kan klare stød fra alle retninger – herunder Kina. Nu skal dele af strategien sættes under lup og firmaets modstandskraft skal i vejret. Det samme gælder væksten – og især i Kina. (Forside, side 6-7)

PRISEN PÅ FØDEVARER FALDER – MEN KOMMER IKKE TILBAGE TIL UDGANGSNIVEAUET

Prisen på fødevarer er nu begyndt at falde i de danske supermarkeder. Dermed letter presset på forbrugernes købekraft. (Side 4)

INVESTORER HAR STADIG TILLID TIL ØRSTEDS TOP EFTER DRAMATISK NEDTUR

Ørsted har mistet mere end 70 pct. af sin værdi, siden Mads Nipper overtog som topchef. Alligevel udtaler investorer tillid til selskabet og ledelsen. Ørsted og resten af havvindsektoren er blot blevet ramt af virkeligheden. (Side 11)

KINAS ØKONOMI FÅR SVÆRT VED AT NÅ VÆKSTNÅL

Målet om at nå en bnp-vækst på 5 pct. bliver uhyre svær at nå for det kinesiske styre. Dels er det udfordret af en svagere købekraft i de primære eksportlande, dels lægger den indenlandske økonomi forhindringer i vejen. (Side 14)

.\\˙ MarketWire