Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Cheføkonomer: Federal Reserve er færdig med renteløft og sænker renten i 2024

12/9 06:34

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er efter en serie med 11 renteløft på de seneste 12 rentemøder nu færdig med at stramme sin renteskrue for denne gang, og centralbanken vil til næste år begynde at lempe på pengepolitikken igen.

Det er analysen fra en cheføkonomerne i de største banker i USA, skriver Bloomberg News.

- På baggrund af både dokumenteret og forventet fremskridt med hensyn til inflationen mener flertallet af komitemedlemmerne, at Federal Reserves stramningscyklus har nået sin afslutning, udtaler Simona Mocuta, formand for den komiteen for cheføkonomer i American Bankers Association og selv cheføkonom i State Street Global Advisors, i en meddelelse.

Komiteen, hvis medlemmer også tæller cheføkonomerne fra JPMorgan Chase, Morgan Stanley og Wells Fargo, regner med, at den økonomiske vækst også vil bremse op til omkring 1 pct. i annualiserede termer de kommende tre kvartaler på grund af den nu meget højere centralbankrente, mens ledigheden ventes at stige til 4,4 pct. ved udgangen af 2024, og forbrugerpriserne vækst vil bremse op til 2,2 pct.

Senest var ledigheden i august på 3,8 pct., mens forbrugerpriserne i juli steg med 3,2 pct. på årsbasis. Forbrugerprisernes vækst toppede i juni 2022 i 9,1 pct.

- Som en konsekvens af dette er sandsynligheden for en blød landing forbedret ganske dramatisk på kort sigt, men på samme tid er der stor bekymring for, hvor bæredygtig den nuværende modstandsdygtighed, som økonomien har demonstreret, er.

Sandsynligheden for en recession de næste 12 måneder anses for at være lige under 50 pct.

Federal Reserve indledte sin stramningscyklus i marts 2022, da renten var omkring nul. NU ligger den i 5,25-5,50 pct.

.\\˙ MarketWire