Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Hartmann i pæn stigning: Løfter sig et stykke over Stadils indikative bud

22/9 12:58

Æggebakkeproducenten Brdr. Hartmann stiger på børsen fredag og bevæger sig dermed væk fra det købstilbud, som majoritetsaktionæren Thornico Holding tidligere på ugen meddelte, at det har til hensigt at tilbyde de øvrige ejere.

Det mulige bud på 300 kr. per aktie blev annonceret i en børsmeddelelse tirsdag aften, hvor Hartmann også meddelte, at Thornico, der er ejet af Christian Stadil, har bedt selskabet indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med det formål at foreslå en afnotering.

Planerne møder ifølge Børsen massiv modstand blandt en række aktionærer.

Ifølge avisens oplysninger arbejder en gruppe aktionærer derfor lige nu på at samle 10 pct. af stemmerne for at forhindre afnoteringen.

Samtidig har de bedt advokater se på, om der er juridiske muligheder for at bremse transaktionen, da de mener, at buddet er for lavt.

Det mulige bud på 300 kr. per aktie var da også 1 kr. lavere end lukkekursen i tirsdags.

Og fredag kan Hartmann-aktionærerne se aktien stige yderligere 3 pct. til 309 kr.

.\\˙ MarketWire