Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Blandet ugestart hovr Tokyo præger det positive islæt

25/9 06:43

De asiatiske aktiemarkeder åbner ugen uden ensartet retning, efter at de store globale centralbanker i sidste uge understregede, at renterne ville forblive højere i længere tid. Samtidig forbereder investorerne sig på inflationsdata fra USA og Europa i ugens løb.

- De pengepolitiske beslutningstageres indstilling begrænser gearing, og de finansielle risici har løftet barren for makroøkonomisk stimulering, siger cheføkonom Louis Kuijs fra Economist Intelligence i Hongkong til Reuters.

Ikke mindst udviklingen i Kina tiltrækker sig opmærksomhed i det asiatiske teater. Ugens store test er data for industriel indtjening onsdag samt PMI-data for fremstilling og service på lørdag.

Dertil kommer fornyet uro for den kinesiske ejendomssektor, efter at China Evergrande Group er ramt af et stort tilbageslag i forhold til en planlagt omstrukturering af offshoregæld for mindst 30 mia. dollar.

Den problemramte ejendomsgigant kan ikke opfylde kravene i China Securities Regulatory Commission og den nationale udviklings- og reformkommission til at udstede nye obligationer.

China Evergrande falder 25 pct. på børsen i Hongkong og er med til at trække Hang Seng-indekset ned med 1,2 pct.

Samtidig falder Shanghai Composite 0,4 pct., og CSI 300 dykker 0,5 pct.

I Tokyo er investorerne gået på tilbudsjagt efter sidste uges kursfald. Det holder Tokyo-børsen oppe i modsætning til store dele af de øvrige børser i regionen.

Nikkei 225 stiger 0,9 pct., og Topix-indekset øger 0,4 pct.

Også børsen i Taiwan ligger med et plus. Taiex-indekset stiger 0,7 pct. mens Kospi-indekset i Seoul derimod dropper 0,4 pct., og ASX-indekset i Sydney falder 0,2 pct.

Børsen i Singapores er så godt som uændret målt på Strait Times-indekset.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,6 pct., og de amerikanske aktiefutures indikerer stigninger i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,2-0,4 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,9
Topix+0,4
Hongkongs Hang Seng-1,2
China Shanghai Composite-0,4
China CSI 300
-0,5
Taiwan Taiex+0,7
Sydkoreas Kospi-0,4
Indiens BSE Sensex0,0
Singapores STI0,0
Sydney ASX 200-0,2

.\\˙ MarketWire