Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Stigende oliepris og højere rente sender investorer i ly

28/9 06:46

De asiatiske aktieinvestorer frygter for oliepriser på det højeste niveau i et år, mens de globale aktier står den længste række af tab i to år i takt med at bekymringerne om vedvarende høje renter er blevet dybere og har sendt investorer i ly og sikkerhed i amerikansk dollar.

Et overraskende stort fald i råolielagrene i Cushing, Oklahoma, har skabt bekymring for, at efterspørgslen overstiger produktionen præcis på et tidspunkt, hvor markedet mindst har brug for endnu et chok på udbudssiden.

- Verden bliver ved med at blive dyrere. Stigningen i olieprisen øger det opadrettede pres på obligationsrenterne og kombinationen af højere oliepris, højere renter og en styrket dollar har en tendens til ikke at varsle godt for aktier, siger analytiker Kyle Rodda fra Capital.com i et notat ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan ligger tæt på et ti måneders lavpunkt, mens de amerikanske aktiefutures har opgivet tidlige stigninger, og nu indikerer marginale udsving i de tre store amerikanske aktieindeks, når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo falder aktierne tungt, da investorerne er nervøse for yderligere amerikanske renteforhøjelser, mens de samtidig følge valutamarkedet nøje, da de japanske myndigheder frygtes at intervenere i markedet for at støtte den japanske yen.

Samtidig ligger markedet under for teknisk handel, idet mange investorer købte en lang række aktier onsdag, som var sidste handelsdag for at få del i udbytteudbetalinger inden udgangen af måneden.

Disse opkøb bliver læsset af torsdag morgen, hvilket accelererer droppet i aktieindeksene.

Nikkei 225 dykker 2,1 pct., og Topix-indekset falder 1,9 pct.

I Hongkong giver balladen omkring de kinesiske ejendomsselskaber anledning ti kursfald.

Handlen med aktier i den problemramte ejendomsgigant China Evergrande blev suspenderet torsdag morgen Hong Kong Stock Exchange, og handelen med selskabets to andre enheder, der består af firmaets ejendomstjenester og en gruppe med elbiler, blev ligeledes stoppet.

Hongkongs Hang Seng indeks dropper 1,31pct., mens børserne på fastlandet går fri, idet Shanghai Composite og CSI 300-indekset stiger henholdsvis 0,1 pct. og 0,3 pct.

I Taiwan er Taiex-indekset positivt med 0,1 pct., hvilket også gælder Kospi-indekset i Seoul, mens Singapores Strait Times-indeks stiger dobbelt så meget - 0,2 pct.

ASX-indekset i Sydney står til at lukke med et minus på 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-2,1
Topix-1,9
Hongkongs Hang Seng-1,1
China Shanghai Composite+0,1
China CSI 300
+0,3
Taiwan Taiex+0,1
Sydkoreas Kospi+0,1
Indiens BSE Sensex-0,1
Singapores STI+0,2
Sydney ASX 200-0,2

.\\˙ MarketWire