Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bankøkonomer venter rentedyk i 2024

28/9 07:24

Bankernes økonomer er enige om, at rentetoppen er nået, men hvornår og hvor meget den falder i 2024, er der uenighed om.

Det skriver Børsen på baggrund af en rundspørge, som avisen har foretaget til fem banker.

ifølge den amerikanske storbank J.P. Morgan er det slut med renteforhøjelser, både i USA og i Wuropa. Forventningen er, at renterne vil begynde at dykke i efteråret næste år.

- Det er nogle meget beskedne rentenedsættelser, vi venter til næste år, siger Morten Lund, der er cheføkonom for J.P. Morgan i Skandinavien, til Børsen.

Det er ikke alle banker, der mener, at rentefaldet først kommer i efteråret næste år. Danske Bank venter, at den amerikanske centralbank allerede vil sænke renten i marts 2024.

- Der går normalt ikke lang tid fra sidste renteforhøjelse til første rentenedsættelse i USA – omkring otte måneder. Hvis historien gentager sig, og vi får ret i vores forventning om lavere vækst og inflation næste år, så peger det på første rentenedsættelse i marts, siger Jens Nærvig Pedersen, der er chefanalytiker i Danske Bank, til avisen.

Sydbank venter, at Den Europæiske Centralbank vil sænke renten i april 2024.

- Vi er nok mere bekymrede for den økonomiske vækst end så mange andre, og derfor tror vi også, at rentenedsættelserne kommer tidligt i 2024 i Europa, siger Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, til avisen.

Originalartikel: Børsen, 28. september, forside + side 16-17

.\\˙ MarketWire