Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sydbank om gigantordre til Vestas: Bevis på at der er liv i havmølleområdet

28/9 16:49

Efter en lang række nedslående nyt fra havmølleområdet sender Vestas' nye gigantordre fra Polen et stærkt signal om, at ikke alt står stille på den front.

Det konstaterer Jacob Pedersen, analysechef i Sydbank, efter at Vestas torsdag har bekræftet en gigantordre på havmøller med en samlet kapacitet på 1140 megawatt, MW.

Ordren til projektet Baltic Power er nu fast og ubetinget. Den blev første gang omtalt den 10. august, hvor Vestas annoncerede en betinget aftale på 1,2 gigawatt.

- Det her et bevis for, at der er liv i den europæiske pipeline af havmølleordrer. Og det er altså dem, der er flest af i Vestas' bog over foretrukne leverandøraftaler, siger Jacob Pedersen til MarketWire.

Han ser ordren som særligt glædeligt nyt efter den seneste tids strøm af dårlige nyheder om sektoren, herunder Ørsteds gigantiske nedskrivning i USA, et droppet projekt fra Vattenfall og et totalt flop i Storbritannien, hvor ingen valgte at byde ind på en havvindauktion tidligere på måneden.

På børsen steg Vestas da også umiddelbart efter annonceringen af den polske havmølleordre, og den ligger torsdag eftermiddag 1,5 pct. højere i 148,40 kr. Umiddelbart før gigantordren lå Vestas i 146,50 kr.

LIV I VESTAS' AFTALER SOM FORETRUKKEN LEVERANDØR

- Vestas har fået rigtigt mange klø på baggrund af Ørsteds problemer, og nu har vi altså et meget klart bevis for, at der er liv i de her foretrukne leverandøraftaler i Europa. Og det selvfølgelig godt nyt, siger Jacob Pedersen.

Med den seneste aftale har Vestas sikret sig ordrer for i alt 2786 megawatt i tredje kvartal mod 1240 megawatt i samme periode sidste år.

- Men jeg holder gerne havmølleordrerne lidt uden for. Det skyldes, at de er så store og svære at regne med og kommer lidt som vinden blæser. Så jeg kigger på landvind isoleret set og vil have en ordentlig ordreindgang der.

- I forhold til havmølleordrerne, så er jeg overbevist om, at de nok skal komme. Det er nok ikke alle 12 gigawatt (12.000 megawatt, red) som Vestas har foretrukken leverandøraftaler på, der ender med at blive til noget. Men en stor del af dem, skal nok blive det. Størstedelen ligger i Europa, hvor udfordringerne finansielt er mindre end i USA, vurderer Jacob Pedersen.


.\\˙ MarketWire