Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lønningerne tager stort hop - stiger en del mere end inflationen

2/10 09:23

Lønningerne stiger i det hastigste tempo siden 2008. Det viser den seneste opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, der opgør lønstigningerne til 4,8 pct. på årsbasis i tredje kvartal.

Det er en stigning fra 3,4 pct. i andet kvartal, og næsten dobbelt op i forhold stigningen i forbrugerpriserne i tredje kvartal på omkring 2,5 pct. Dermed oplever danskerne set under et igen fremgang i reallønnen, vurderer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Det er positivt, at danskerne oplever fornyet fremgang i reallønnen, efter den blev banket adskillige år tilbage sidste år som følge af den højeste inflation i 40 år. Det er derfor yderst kærkomment med fornyet fremgang, og at danskerne igen er begyndt at indhente lidt af det tabte, konstaterer Jeppe Juul Borre i et notat.

I perioden 2015 til 2021 steg reallønnen - det vil sige lønstigningerne fraregnet inflationen - årligt med omkring 1-2 pct. om året. Men sidste år blev reallønnen banket kraftigt tilbage, da inflationen udgjorde over 10 pct., hvilket lønstigningerne på omkring 3,5 pct. på ingen måde kunne hamle op med.

.\\˙ MarketWire