Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Yen når niveau for tidligere intervenering

3/10 16:22

Den japanske yen dykker tirsdag til lige over 150 yen per dollar, hvilket er det svageste niveau siden oktober 2022 samt til et niveau, hvor valutahandlere ser mulighed for at den japanske centralbank vil intervenere.

En dollar kostede kortvarigt tirsdag eftermiddag 150,16 yen sammenlignet med 149,85 yen mandag eftermiddag.

Det er det svageste niveau siden oktober sidste år samt et niveau, hvor de japanske myndigheder tidligere er trådt til med støtteopkøb af den japanske valuta.

Og yennen er efterfølgende også blevet styrket markant i markedet.

Kort efter kl. 16 blev yennen styrket til 147,64 yen per dollar. Den er siden svækket igen på 148,78 yen.

Det sidste skub op over 150 tidligere på eftermiddagen kom i kølvandet af en rapport, der viser et fortsat glohedt amerikansk arbejdsmarked, hvor antallet af ledige stillinger steg markant til 9,61 mio. i august fra 8,92 mio. i juli. Her var kun ventet et lille fald til 8,82 mio.


.\\˙ MarketWire