Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SAS-redning kan betyde enden som selvstændigt selskab

4/10 15:48

Luftfartsselskabet SAS' redning med Air France-KLM i ejerkredsen kan betyde, at tiden som selvstændigt selskab kan være forbi for det skandinaviske selskab.

- Der er en bestemmelse i aftalen, der tillader Air France-KLM at blive den kontrollerende aktionær, oplyser Air France-KLM's kommunikationschef, Mathieu Guillot, til Berlingske.

SAS' administrerende direktør, Anko van der Werf, og bestyrelsesformand, Carsten Dilling, kunne tirsdag løfte sløret for den nye ejergruppe.

Air France-KLM vil som led i planen eje 19,9 pct. af aktierne i SAS, den amerikanske kapitalfond Castlelake kommer til at sidde på 32 pct., danske Lind Invest på 8,6 pct., mens den danske stat kommer til at eje 25,8 pct. af aktierne i luftfartsselskabet.

Mathieu Guillot forklarer ejerskabet på 19,9 pct. med, at en post på mere end 20 pct. ville kræve godkendelse af konkurrencemyndighederne, hvilket ikke var foreneligt med tidsplanen i forbindelse med SAS' chapter 11-proces i USA.

Hvis myndighederne godkender yderligere opkøb i SAS, kan Air France-KLM blive kontrollerende aktionær efter en toårig periode.

Som led i redningsaftalen træder SAS desuden ud af luftfartsnetværket Star Alliance til fordel for Sky Team, som Air France-KLM er medstifter af.

Link til originalartikel: https://www.berlingske.dk/virksomheder/bombe-i-sas-redning-air-france-klm-kan-tage-kontrollen-med-sas-om-to

.\\˙ MarketWire