Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandora sigter efter massiv vækst med nye finansielle mål

5/10 08:05

Smykkeselskabet Pandora sigter efter massiv vækst frem mod 2026, hvor både omsætning og driftsresultat skal være løftet markant fra de seneste års niveauer.

Det fremgår af nye langsigtede finansielle mål offentliggjort torsdag morgen forud for smykkeselskabets kapitalmarkedsdag, der begynder senere på dagen i London.

Pandora ser en organisk vækst på 7-9 pct. i perioden fra 2023-2026, og en EBIT-margin på 26-27 pct. i 2026

I 2026 venter Pandora dermed en omsætning på 34-36 mia. kr., som er 7-9 mia. kr. mere end forventningen på omkring 27 mia. kr. i 2023.

Samtidig ses EBIT-resultatet for 2026 at lande på 8,8-9,7 mia. kr.

- Når vi ser tilbage på de seneste år, er vi stolte af vores præstationer. Vi har fundamentalt ændret måden, vi arbejder på, og organisationen er meget stærkere. Det er tydeligt, at Pandora er en meget anderledes virksomhed i dag, siger Alexander Lacik, der er topchef for Pandora, i en meddelelse.

- Dette solide fundament kombineret med en gennemprøvet strategi, der vil bygge Pandora til et komplet smykkebrand, giver os muligheden for at løfte vores vækstmål til 7-9 pct. for den organiske omsætning, siger han videre.

I perioden 2024-26 venter Pandora at kunne skabe frie positive pengestrømme på 16-17 mia. kr., og hensigten er at returnere 14-17 mia. kr. kontant til aktionærerne i perioden.

De nye mål afløser de hidtidige, der blev sat i september 2021, og som gælder til udgangen af 2023.

.\\˙ MarketWire