Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Arbejdernes Landsbank med ny prognose: "Dansk økonomi gør det godt"

5/10 11:30

Dansk økonomi gør det godt, lyder det i en ny prognose fra Arbejdernes Landsbank, som dog venter, at de kommende år vil byde på mere afdæmpet vækst.

Banken venter i 2023 en vækst på 1,2 pct., som vil være den laveste vækst i 10 år, hvis der ses bort fra coronaperioden. Til næste år spås en vækst på 1,4 pct. efter vækstrater på henholdsvis 2,7 pct. og 6,8 pct. i 2022 og 2021.

- Dansk økonomi gør det godt. Arbejdsmarkedet viser utrolig stærke takter, privatforbruget er så småt begyndt at vokse igen, og medicinalsektoren leverer også til den samlede økonomi, siger cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

- For omkring et år siden var udsigterne voldsomt usikre, og vi forventede, at det ville blive et svært efterår og hård vinter, men også at vi ville komme på den anden side i fornuftig stand. Vi må konstatere her et år efter, at efteråret og vinteren var hård, men også at økonomien netop har klaret sig rigtig flot, uddyber han.

Men nu er vurderingen altså, at der er udsigt til en mere afdæmpet vækst.

- Det er vigtigt at se det i skæret af høj inflation, kraftige rentestigninger, markant svækket købekraft hos forbrugerne og global usikkerhed. Det skal og vil påvirke økonomien negativt, og vi ser også, at der er slået større sprækker rundt omkring i økonomien. Men udsigterne er hæderlige, og meget peger lige nu på, at der er en blød landing i vente for dansk økonomi, siger Jeppe Juul Borre.

Til næste år venter banken at se et fald i beskæftigelsen på 23.000 fra begyndelsen af året til slutningen af året. På boligmarkedet venter den, at huspriserne vil stige meget afdæmpet med 0,6 pct. i år og 1 pct. til næste år.

På lejlighedsmarkedet, som er mere påvirket af overgangen til de nye boligskatter, venter Arbejdernes Landsbank en prisstigning på knap 4 pct. i år efterfulgt af fald på godt 3 pct. til næste år.

.\\˙ MarketWire