Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Olieprisen rammer laveste niveau siden august

5/10 15:25

Oliepriserne får sig et ordentligt tryk nedad torsdag, hvor særligt efterspørgslen efter det sorte guld er kommet under lup.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag eftermiddag 85,16 dollar mod 87,70 dollar onsdag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 84,95 dollar mod 86,01 dollar onsdag eftermiddag.

Efter en periode, hvor markedet har fokuseret på, at udbuddet ikke helt rækker til at dække efterspørgslen, har den seneste tids rentestigninger fået markedet på andre tanker.

Renterne er godt faldet marginalt de seneste par børsdage, men efter en periode med store rentestigninger, der kulminerede tirsdag, hvor den tiårige amerikanske rente ramte det højeste niveau siden 2007, er det nye fokus i oliemarkedet på konsekvenser af rentestigningerne på efterspørgselssiden.

Det skyldes, at de høje renter lægger beslag på forbrugernes købekraft og kan medvirke til, at den globale vækst går et gear ned.

- Det nuværende rentemiljø sammenholdt med en stærk dollar har kun givet endnu større modvind til markedet, siger Warren Patterson, chef for råvarehandel hos den belgiske storbank ING, til Bloomberg News.

De seneste data viser også et stort fald i amerikanernes efterspørgsel på brændstof.

Det amerikanske energiministerium (EIA) rapporterede onsdag, at efterspørgslen på benzin faldt til omkring 8 mio. tønder om dagen i sidste uge. Det er det laveste niveau siden starten af 2023.


.\\˙ MarketWire