Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

EU overvejer undersøgelse af kinesisk statsstøtte til vindindustrien

9/10 07:52

EU overvejer at indlede en undersøgelse af Kinas mulige brug af statsstøtte til vindindustrien, skriver Financial Times. Det sker på trods af kinesisk utilfredshed med en tilsvarende undersøgelse af kinesiske elbilproducenter.

Ifølge den fungerende konkurrencekommissær, Didier Reynders, er der frygt for, at statsstøttede kinesiske varer kan true europæiske virksomheder.

- I vindenergisektoren er der komponenter, der kan være i konkurrence med kinesiske komponenter. Hvis der er mulighed for, at der ydes for megen hjælp fra kinesisk side ... kan vi indlede en undersøgelse, siger Didier Reynders til franske BFM TV.

En embedskilde i EU oplyser til Financial Times, at der er tilstrækkelige grunde, som berettiger en undersøgelse af vindmølledele, men erkender også, at der hersker frygt for repressalier.

I september opfordrede Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked, til en undersøgelse af vindmøller fremstillet i Kina.

- Kinesiske producenter af vindmølleudstyr har implementeret en aggressiv strategi for at komme ind på de europæiske markeder, skrev han og tilføjede, at kinesiske producenter tilbød europæiske projektudviklere store rabatter og mulighed for at udskyde betalingerne i op til tre år.


.\\˙ MarketWire