Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jyske Bank: Høje renter vil afkøle den danske økonomi

9/10 13:22

Bevægelsen i dansk økonomi er lige nu sidelæns, men højere renter vil medføre en mild afdæmpning i de kommende år.

Det skriver Jyske Bank i en prognose for dansk økonomi.

- Den danske økonomi er stadig robust, selvom renterne er høje. Senest har vi dog set sprækker med nye fald i forbrugertilliden, og en svag udvikling i kerneinflationen i august kan også være tegn på afdæmpet efterspørgsel, skriver Jyske Bank.

Banken venter ligeledes et lille fald i beskæftigelsen på 40.000 personer over de kommende år.

- I vores hovedscenarie stiger BNP med 1,2 pct., 0,9 pct. og 1,3 pct. i henholdsvis 2023, 2024 og 2025. Overordnet forudser vi et forløb, hvor de højere renter giver anledning til en gradvis mere tydelig afmatning i dansk økonomi, skriver Jyske Bank.

Siden sommeren 2022 er Nationalbankens indlånsrenter hævet til 3,60 pct. fra -0,60 pct., og Jyske Bank venter først rentenedsættelser i efteråret 2024.

En strammere pengepolitik har medført højere realkreditrenter, og husholdningers månedlige rentebetalinger på et nyt fastforrentet boliglån er steget til 100.000 kr. fra 75.000 kr.

- De højere låneomkostninger virker dæmpende på forbrugsmulighederne og på boligmarkedet, og vi har formentlig ikke set den fulde effekt herfra endnu. Renteforhøjelserne rummer derfor også risikoen for en dybere afmatning end i vores hovedscenarie, skriver Jyske Bank.

.\\˙ MarketWire