Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB vil øge opmærksomhed om bankers eksponering mod erhvervsejendomme

10/10 14:35

Den Europæiske Centralbank, ECB, vil skærpe kontrollen med bankernes lån til erhvervsejendomme og har i den forbindelse kontaktet ejendomsvurderingsfirmaer for at diskutere metoder for værdiansættelse.

Bekymringen er, at bankerne har været for langsomme med at hensætte på udlån til erhvervsejendomme.

Det skriver Bloomberg News, der henviser til kilder, der ikke ønsker at stå frem med navn. Mens bankerne allerede har hensat til tab på erhvervsejendomsudlån, så kan der ifølge kilderne sandsynligvis være behov for yderligere hensættelser, hvis værdiansættelserne af de underliggende aktiver ikke er sket på et opdateret grundlag.

Priserne på erhvervsejendomme har været ramt af øget hjemmearbejde og online-shopping under covid-19-pandemien, og den senere tids kraftige rentestigninger har ramt efterspørgslen yderligere.

Ifølge Bloomberg News er priserne allerede faldet i USA og Storbritannien, og det er også begyndt at falde i markederne i eurozonen, herunder i Tyskland.

- Skrøbelighed i erhvervsejendomsmarkedssektoren er en stor kilde til bekymring for den finansielle sektor, sagde Den Internationale Valutafond, IMF, tirsdag i en rapport.

.\\˙ MarketWire