Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Dansk Aktionærforening har samlet over 750 Hartmann-aktionærer i kamp mod afnotering

11/10 11:15

Dansk Aktionærforening har nu samlet over 750 utilfredse private aktionærer i Brdr. Hartmann svarende til mere end 3 pct. af de stemmeberettigede aktier i æggebakkekoncernen.

De har forenet sig i kampen mod majoritetsaktionæren Thornico Holdings planer om at afnotere Brdr. Hartmann fra fondsbørsen og købe de øvrige aktionærer ud til en kurs på 300 kr. per aktie.

Direktør i Dansk Aktionærforening Mikael Bak mener, at den tilbudte kurs på 300 kr. "skriger til himlen" og ikke er et rimeligt vederlag, når lukkekursen for aktien tirsdag til sammenligning lå højere - på 319 kr.

- Det er vores opfattelse, at det vil være både bedst og i længden sikkert også billigst for hovedaktionæren, Thornico, at tilbyde en fair præmie på dagskursen, da de færreste jo er i tvivl om, at selskabet ved et salg til en tredjepart, for eksempel en kapitalfond, ville kunne sælges for en markant højere pris, siger Mikael Bak.

Thornicos hensigter om at afnotere Hartmann blev offentliggjort 19. september, hvor aktien forinden var lukket i kurs 301 kr.

Tidligere har Svenska Handelsbanken, der er næststørste aktionær med en aktiepost på 4,85 pct., meddelt Børsen, at den vil stemme imod en afnotering af Hartmann.

Også VN Capital Management LLC, der investeringsrådgiver for en fond, der har købt aktier i Hartmann siden 2021 og i dag ejer omkring 1,6 pct. af alle aktier i selskabet, er imod.

Hartmann holder ekstraordinær generalforsamling den 16. oktober. En afnotering skal godkendes med mindst 90 pct. af stemmerne og den repræsenterede aktiekapital.

.\\˙ MarketWire