Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB-medlemmer ser mulighed for overstået stramningscyklus

11/10 14:15

Den Europæiske Centralbank, ECB, har gjort betydelige fremskridt med at få inflationen tilbage til målet, men nye chok kan stadig kræve, at banken fortsætter den stramningscyklus, der i øjeblikket er sat på pause.

Det siger to fremtrædende medlemmer af centralbanken ifølge Reuters.

Efter ti stramninger i træk signalerede ECB i forbindelse med sit seneste rentemøde, at stramningerne ville komme på pause på mødet senere på måneden.

- Alt i alt har vi gjort vigtige fremskridt med at få inflationen tilbage til målet, men vi har stadig en lang og snoet vej foran os, siger den hollandske centralbankchef og ECB-medlem, Klaas Knot, på en konference i Marokko onsdag ifølge Reuters.

Han mener, at politikken i øjeblikket "er på et godt sted", men han understreger også, at banken vil fortsætte med at være årvågne og klar til at justere renten endnu mere, hvis processen med at få inflationen nedad mod de målsatte 2 pct. skulle gå i stå.

Chefen for den spanske centralbank, Pablo Hernandez de Cos, som også er medlem af styrelsesrådet hos ECB, har også været på banken med kommentarer onsdag.

Han påpeger, at "selv den underliggende inflation, som nogle er meget bekymrede for, er vendt".

- Så et plausibelt scenarie er, at renten bliver holdt i ro i et stykke tid nu, før den sænkes, siger han ifølge Reuters.

ECB startede sin stramningscyklus i juli 2022, hvor indskudsrenten blev løftet fra minus 0,5 pct. Efter ti renteforhøjelser kom renten efter det seneste møde den 20. september op i 4,0 pct.

.\\˙ MarketWire