Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Elbil-firmaet Polestar falder 7 pct. på planer om kapitalrejsning

11/10 15:33

Det svenske elbilfirma Polestar, som er noteret på den amerikanske Nasdaq-børs, falder fra åbningen onsdag 7 pct. efter at have annonceret planer om en kapitalrejsning på op til 1 mia. dollar.

Planerne fremgår af en meddelelse sent tirsdag til de amerikanske børsmyndigheder, SEC, og trækket vil gøre det muligt for Polestar at sælge forskellige typer af aktier over en periode, skriver Bloomberg News.

Polestar, som har Volvo Car og kinesiske Li Shufu's investeringsfirma som storaktionærer, har ifølge Bloomberg kæmpet med at vinde markedsandele som følge af softwareforsinkelser og konkurrence fra kinesiske rivaler.

Selskabet oplyste i forbindelse med regnskabet for andet kvartal, som bød på et underskud på 304 mio. dollar, at det havde kapital til resten af året, og at det overvejede mulighederne efter det.

I november sidste år sikrede Polestar finansieringstilsagn på 1,6 mia. dollar fra Volvo Car og Li's PSD Investment.

Polestar-aktien er i år faldet med 45 pct., og lukkekursen tirsdag på 2,9 dollar værdisætter selskabet til 6,1 mia. dollar.

Volvo Car, som har en ejerandel på 49,3 pct. i Polestar, falder på børsen i Stockholm onsdag med 0,3 pct.

.\\˙ MarketWire