Aktierne i containerrederierne går i begge retninger efter analyse
17/10 07:08
Dagens udvikling for aktierne i Mærsks asiatiske konkurrenter inden for containertransport bevæger sig i begge retninger tirsdag. Det sker oven på en hård dag for Mærsk mandag, hvor Goldman Sachs i en analyse advarede mod en hårdere recession for shippingsektoren end tidligere ventet.
- Vi mener, at konsensusforventningerne undervurderer dybden og længden af en kommende shippingrecession, lød det fra analytiker Patrick Creuset fra Goldman Sachs ifølge Bloomberg New med henvisning til Mærsk.
Mærsks B-aktie faldt mandag 3,7 pct. til 12.355 kr.
Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling tirsdag:
Rederi | Udvikling i procent fra dagen før |
Mitsui OSK Lines (Tokyo) | +0,6 |
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo) | -0,0 |
Nippon Yusen KK (Tokyo) | +0,3 |
HMM (Sydkorea) | -0,1 |
Evergreen Marine (Taiwan) | -0,5 |
Cosco Shipping (Hongkong) | +0,3 |
Orient Overseas (Hongkong) | -0,9 |
Kilde: Bloomberg News.
.\\˙ MarketWire