Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Barclays skærer kursmål til hos Novozymes og Chr. Hansen

19/10 08:22

Finanshuset Barclays har været inde og skære i kursmålene på Novozymes og Chr. Hansen, så de nu lyder henholdsvis på 330 kr. fra 360 kr. og 470 kr. fra 535 kr.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Begge aktier får i den afsluttende fase af fusionen mellem de to gentaget anbefalingen "ligevægt".

Novozymes endte uændret onsdag i 285,20 kr., mens Chr. Hansen faldt 0,6 pct. til 433,30 kr.

Novozymes købte i december sidste år Chr. Hansen. Og der mangler kun ganske få myndighedsgodkendelser, før fusionen kan falde endeligt på plads. Den nye ledelse, opdelingen af selskabet i divisioner og hovedkvarteres beliggenhed er meldt ud. Nu mangler bare det nye navn på enzymgiganten at se dagens lys.

Det ventes, at fusionen - og det nye navn - falder på plads i indeværende fjerde kvartal eller i løbet af første kvartal 2024.

.\\˙ MarketWire