Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

AT&T stiger i formarkedet efter regnskab med opjustering

19/10 13:15

Amerikanske AT&T hæver forventninger til hele året efter et tredje kvartal, der var en smule bedre end ventet, og hvor data- og netværksudbyderen øgede væksten inden for mobilabonnenter efter fire kvartaler med aftagende vækst.

Det skriver Bloomberg News.

Selskabet fik 468.000 nye mobilabonnenter i tredje kvartal og vendte dermed den negative stime fra de foregående fire kvartaler med faldende abonnentvækst.

Antallet af nye mobilabonnenter kan komme til at stige yderligere i fjerde kvartal ifølge Bloomberg News, efter Apple lancerede den nye iPhone 15 i slutningen af september.

I tredje kvartal havde selskabet frie pengestrømme på 5,2 mia. dollar, hvilket er markant højere end analytikerestimatet på 4,6 mia. dollar.

AT&T opjusterer i regnskabet forventningerne til de frie pengestrømme til omkring 16,5 mia. dollar for hele året fra tidligere 16,0 mia. dollar "eller bedre".

Selvskabet venter også, at det justerede driftsresultat (EBITDA) vil vokse med mere end 4 pct. hele året, hvor det tidligere ventede at EBITDA ville vokse med mere end 3 pct.

Omsætningen steg i tredje kvartal med 1 pct. i forhold til samme periode sidste år til 30,4 mia. dollar mod ventede 30,2 mia. dollar, og den justerede indtjening per aktie endte på 0,64 dollar mod analytikernes estimat på 0,62 dollar per aktie.

Aktien stiger 3,3 pct. på det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire