Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Topdanmark har foreløbigt modtaget 50 anmeldelser af stormskader

20/10 15:27

Beredskabet hos Topdanmark er på plads til en forventelig travl weekend i forsikringskoncernens skadecenter.

Foreløbigt har selskabet efter det seneste døgns kraftige blæst modtaget 50 anmeldelser om typiske stormskader, men det tal forventes at komme til at stige henover weekenden.

- Vi har foreløbigt modtaget 50 anmeldelser i kategorien af typiske stormskader. Det er ikke noget, som er meget akut, hvor vi har måttet rykke. Så det er foreløbigt i småtingsafdelingen.

- Men vi forventer til gengæld over aftenen og weekenden at få travlt, hvor det for alvor nok tager til med højt vand. Vi er derfor gået i beredskab i vores skadecenter, siger Troels Karlskov, pressechef hos Topdanmark, til MarketWire.

Mens forsikringsselskaberne som udgangspunkt dækker storm og vand fra oven, så er stormflod og oversvømmelse fra hav, sø, å og vandløb normalt ikke dækket af en almindelig hus- og indboforsikring.

Der kan til gengæld være mulighed for erstatning fra Naturskaderådet, hvis stormflod og oversvømmelse er årsagen til skaden. Det er dog forsikringsselskaberne, der får kunderne i røret og er med til at skadebehandle på vegne af Naturskaderådet.

Stormrådet erklærer stormflod, hvis vandstanden i havet et eller flere steder har været så høj, at den statistisk sker sjældnere end hvert 20. år, fremgår det af Forsikringsguiden.dk.

.\\˙ MarketWire