Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Cheminova-ejer nedjusterer for anden gang på fire måneder

23/10 14:50

FMC Corporation nedjusterer sine forventninger for anden gang på fire måneder efter udfordringer i Latinamerika.

Det oplyser den amerikanske sprøjtemiddelkoncern i en pressemeddelelse.

Selskabet venter nu en omsætning i niveauet 4,48 til 4,72 mia. dollar, og et justeret driftsresultat (EBITDA) mellem 970 og 1030 mio. dollar.

Tidligere ventede selskabet 5,20 til 5,40 mia. dollar i omsætning og et driftsresultat på 1300 til 1400 mio. dollar.

I meddelelsen oplyser FMC Corp., at drivkraften bag nedjusteringen skyldes lagerafvikling i Brasilien og tørke i Argentina.

Selskabet har også sænket sine forventninger til tredje kvartal og venter nu et justeret driftsresultat på 982 mio. dollar mod tidligere 1190 til 1270 mio. dollar. Samtidig venter FMC Corp. nu en indtjening per aktie på 0,44 dollar mod 0,90 til 1,32 dollar per aktie.

FMC Corp., der opkøbte danske Cheminova tilbage i 2015, nedjusterede også sine forventninger til resten af året tilbage i juli efter lavere volumener som følge af lagernedbringelse.

Udmeldingen har fået aktien til at dykke markant på formarkedet med et fald på 14,6 pct. til 57,50 dollar.

Aktien vil dermed være mere end halveret på cirka et halvt år, da kursen i april var på 123,50 dollar.

.\\˙ MarketWire