Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DSV OVERBLIK Q3: Lavere omkostninger hjælper indtjeningsevnen

24/10 09:01

Transportkoncernen DSV har tirsdag morgen offentliggjort regnskab for tredje kvartal 2023, hvor der også blev meldt om et logistiksamarbejde med NEOM og igangsættelsen af et nyt aktietilbagekøbsprogram. Her er et overblik:

* DSV's omsætning på koncernniveau er faldet mere end ventet, hvilket tilskrives større end ventede fald af fragtede varer til luft- og søfragtsdivisionen samt vejdivisionen. Alle steder er DSV presset af lavere aktivitet samt lavere fragtrater.

* Transport- og logistikkoncernen holder indtjeningsevnen oppe ved hjælp af blandt andet omkostningsreduktioner og en forbedring i produkt mix med fokus på last med en høj indtjening per fragtet enhed og deraf højere bruttomargin.

* Omkostningerne er stærke igen, siger senioranalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen, der pointerer, at DSV er lynhurtig til at tilpasse sig lavere aktivitet.

* Indtjeningsmæssigt lander DSV stort set som ventet målt på driftsoverskuddet før særlige poster (EBIT), mens bundlinjen lander en smule lavere end ventet. Her spiller det blandt andet ind, at de finansielle udgifter er øget til 629 mio. kr. fra 108 mio. kr. Det er hovedsageligt relateret til en stigning i leasingforpligtelser og valutakurstab.

* DSV etablerer et transport- og logistik joint venture sammen med saudiske NEOM med en samlet investering på 10 mia. dollar. NEOM vil eje 51 pct. af selskabet, mens DSV får en ejerandel på 49 pct.

* Transport- og logistikselskabet skal levere end-to-end supply chain management, udvikling og investeringer i transport- og logistikaktiver og infrastruktur samt transport og levering af varer og materialer inden for NEOM, der er et større saudisk projekt, der går ud på kunstigt at opføre en by, der bruges til forskning og research.

* DSV annoncerer et nyt aktietilbagekøbsprogram på 2,5 mia. kr.

* DSV løfter bunden af prognoseintervallet målt på driftsoverskuddet før særlige poster (EBIT) til 17,5-18,5 mia. kr. fra tidligere ventet 17,0-18,5 mia. kr.


Tabel for DSV's tredje kvartal 2023:

Mio. kr.
Q3 23
Q3 23(e):
Q3 22:
FY 23(e):
FY 22:
Omsætning
35.576
37.586
60.560
154.856
235.665
- Air & Sea
21.91222.877
45.339
94.952
174.431
- Road
90369750
10.406
39.432
41.507
- Solutions
5538
5841
5841
23.47324.409
Bruttoresultat
10.649
10.859
13.538
44.215
52.149
EBIT før s.p.
43964395
6506
17.960
25.204
- Air & Sea
32813319
5455
13.710
20.658
- Road
522527
525
2053
2040
- Solutions
584595
613
2368
2701
Res. før skat
37674161
5944
16.881
23.221
Nettoresultat
28083132
4426
12.666
17.671
Luftfragt, ton
324.436330.871375.9901.324.2761.557.972
Bruttores./ton i kr.
9521
10.03012.748
10.529
11.941
Søfragt, TEU
653.817667.069680.683
2.539.885
2.665.147
Bruttores./TEU i kr.
47744657
6379
49106011

(e) = medianestimater indsamlet blandt op til 17 analytikere af DSV per 16. oktober.

DSV's forventninger til 2023:

Mia. kr.
Ved Q3 '23
Ved Q2 '23
Ved FY '22
EBIT FSP
17,5-18,517-18,516-18

.\\˙ MarketWire