Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kina forbereder plan til at neddrosle udledning af drivhusgassen metan

25/10 15:03

Den kinesiske regering er på vej med en plan om at mindske udledning af drivhusgassen metan, og den ventes offentliggjort før klimatopmødet COP28 starter i november.

Det oplyser kilder ifølge Bloomberg News.

Kina skulle allerede have planen klar, oplyser kilderne. Den mangler dog den sidste godkendelse fra regeringstoppen i Beijing.

Planen skulle efter sigende ikke indeholde specifikke mål. Men den vil dække forbruget af kul, olie, gas og udledning fra landbruget, oplyses det.

Beijing afviste i 2021 at gå med i de internationale forsøg bakket op af USA og EU på at bremse udledningen af drivhusgassen metan, der er mange gange mere klimaskadelig end CO2. Afvisningen kom, da planen ikke indeholdt konkrete løsninger.

Kinas klimaforhandler, Xie Zhenhua, sagde dengang, at landet selv ville komme med en plan.

Ifølge eksperter er en reduktion af emissioner af gassen er en af de mest effektive måder at bremse den globale opvarmning hurtigt.

Næsten 90 pct. af Kinas metanudledning kommer fra energisektoren fra kul, som producerer stadig mere end halvdelen af landets elektricitet.

.\\˙ MarketWire