Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SBS indgår endelig aftale om pris på Automotive - vil udlodde 13,1 kr. per aktie

26/10 06:34

SBS er nået til enighed med Borg Automotive om en endelig købesum for SBS Automotive, og derfor er der udsigt til, at aktionærerne i SBS vil modtage 13,1 kr, i nettoudlodning per aktie.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen onsdag aften.

SBS solgte tilbage i 2021 datterselskabet SBS Automotive til Borg Automotive, som er en del af Schouw, med en aftale om, at købesummen skulle udgøre 5 gange driftsoverskuddet, EBITDA, i 2022 i SBS Automotive.

- Parterne er i dag nået til enighed om købesumsopgørelsen, som forventeligt vil danne grundlag for en mulig afsluttende nettoudlodning til aktionærerne i niveauet på 13,1 kr. per aktie, hvilket ligger inden for det tidligere udmeldte niveau på 10,6 kr. til 15,4 kr. per aktie, hedder det.

Det ventede udbytte forudsætter en gældsakkord i SBS og har taget højde for driftsomkostninger i resten af 2023.

SBS vil snarligt indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, som skal tage stilling til selskabets "fremtidige virke".

.\\˙ MarketWire