Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Huscompagniet spås udfordringer i tredje kvartal: Kursmål sakset 25 pct. hos Danske

30/10 10:02

En væsentlig afdæmpning i aktiviteten i boligbyggeriet samt betydelig modvinde både globalt og lokalt ventes i tredje kvartal at have skabt et væsentligt svind på Huscompagniets regnskabsposter.

Det har fået analytiker Anders Christian Preetzmann til at sænke kursmålet med 25 pct. til 60 kr. Anbefalingen er uændret "køb".

Huscompagniet vurderes i tredje kvartal at solgt 170 typehuse, hvilket er på niveau med salget kvartalet før. Den ventede udvikling afspejler en midlertidig stilstand på markedet for nybyggeri i Danmark, fremgår det.

Toplinjen ses i kvartalet være svundet ind med 55 pct. til 489 mio. kr., mens et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 13 mio. kr. er ventet.

Foruden global usikkerhed kan Huscompagniet også blive presset af Vurderingsstyrelsens nye ejendomsvurderingssystem, påpeges det.

- Betydelig modvind på både makroniveau og lokalt indikerer, at Huscompagniet vil opleve et afdæmpet aktivitetsniveau i andet halvår af 2023. Særligt tror vi, at de nye ejendomsvurderinger i Danmark vil afholde potentielle nybyggere fra at købe på kort sigt, skriver Anders Christian Preetzmann i analysen.

Den ventede udvikling i tredje kvartal og udsigten til et længere tilløb til en markedsnormalisering har fået Danske Bank til at skære i estimaterne for Huscompagniet.

I år ventes nu et enhedssalg på 990 fra 1082, mens det i 2024 ses på 1104 fra før 1288.

.\\˙ MarketWire