Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk halvlederselskab savet over efter skuffende prognose

30/10 16:06

ON Semiconductor dykker 19,2 pct. til 67,46 dollar, efter at den amerikanske halvlederproducent har leveret en skuffende prognose for det igangværende fjerde kvartal.

Det rammer også kollegaer såsom hollandske NXP Semi, der dykker 6,3 pct. på børsen i New York, mens tyske Infineon falder 5,4 pct. og STMicroelectronics taber 5,7 pct. på børsen i Paris.

I fjerde kvartal ventes salget af lande i intervallet 1,95-2,05 mia. dollar, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet 2,18 mia. dollar.

Niveauet vil også være en tilbagegang i forhold til tredje kvartal, hvor det blev til et fald på 0,5 pct. til 2,18 mia. dollar. Her ventede analytikerkorpset 2,15 mia. dollar.

Indtjeningsprognosen skuffer også for fjerde kvartal, da indtjeningen per aktie ses lande i intervallet 1,13-1,27 dollar mod ventet 1,36 dollar.

- Vi har mistanke om, at den trinvise svaghed kommer fra det industrielle slutmarked, hvilket er i overensstemmelse med, hvad andre halvlederproducenter hidtil har bemærket i denne indtjeningscyklus, og det burde ikke være en væsentlig overraskelse for investorerne, vurderer finanshuset Truist, der dog også har en købsanbefaling for aktien.


.\\˙ MarketWire